Althea cannabina - Hampstokrose

Hampstokrosen har blomsterformen og højden tilfælles med de almindelige stokroser, men den har et helt andet udtryk. Hampstokrosen er spinkel og fin i væksten. Blomsterne er noget mindre end blomsterne på almindelig stokrose og planten er let og luftig. Det er en meget yndig plante, som ikke ses ret ofte. 

Hampstokrosen trives bedst i fuld sol i en almindelig veldrænet havejord. Den kan godt stå frit uden at vælte, men falder lidt ud til siderne, så den kan med fordel støttes af lidt lavere naboplanter. Den danner dyb pælerod, som gør det meget svært at flytte voksne planter.

Type: Staude
Farve: Lyserød
Højde: 150-200 cm.
Blomstring: Juli - september
Placering: Solrigt i almindelig god og veldrænet havejord
Formering: Frøformering efter såvejledning 4